torsdag den 7. september 2017

Så er sæson 2017/2018 igang. 
Startede med en "ex-ex- ordinær generalforsamling" hvor vi sammen fik formuleringen på plads til foreningens vedtægter.
Vi blev jo som bekendt før ferien optaget som forening, men skulle lige have de sidste formuleringer på plads, da de ikke var helt fyldestgørende.
Disse ligger nu fremme på blokken så de kan ses. 

En hyggelig sy-aften var igang, og der var i ferien blevet lavet mange ting.Her lidt billeder til inspiration.



Her en lille fin toilet-pung/taske syet af Lis efter et svensk mønster.
Der vil d. 4 oktober blive holdt et lille kursus/info aften, hvor man kan sy denne fine pung.
Nærmere info vil blive udleveret i foreningen inden kursus, så der er mulighed for at forberede sig.


Lis har også syet fine kurve af rester.

Her har Lis syet et babytæppe med søde dyrebilleder. 
Tæppet er syet efter fri fantasi.
Quiltet på maskine.


Rundt omkring på tæppet var syet små myrer......
Hvem der dog bare havde en symaskine som kunne sy myrer.
Smart og sød detalje.




Doris havde dækkeservietter med. Syet af rester fra det store tæppe hun har lavet.
Mønsteret har været i Quilt.dk nr. 4 fra 2012


Dorte har syet juleløber i stitchery fra Helene Juul Design.


Doris har også syet dette flotte tæppe af Jinny Bayer stoffer. Mønsteret er eget design.


Dorte T. har syet kaffebrikker af stof købt hos Bøgelund. Syet og quiltet på maskine.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar