torsdag den 23. marts 2017


Kaktus med nem pasnings-vejledning.
Syet af Gurli efter mønster lavet af BH-Design.


Inge T. har syet en sød pung/taske med flere rum.
Pungen har en størrelse på 13x25 og er et mønster købt i Den Lille Lade.



Her ses pungen indvendig. 



Dorthe E. færdig med lille taske efter mønster fra Quilt My Design.
Her er valgt en købt læder strop til tasken, så kan den hægtes af og bruges på andre modeller. 




En lille smart og sød pung til nåle
 er købt på en tur til USA i 2009af Karina og Karin, som gave til Birgit. 


Da vi skulle til at pakke sammen efter aftenens hygge-syning spottes en smart 
taske Gurli har syet af gamle cowboybukser og lidt bomulds-rester.
Fiks og smart.









onsdag den 22. marts 2017

Det bliver så fint.......
Onsdag eftermiddag d. 22/3 var Kurt og Viggo behjælpelige med at sætte skabe op, så nu kan vi få vores ting sat på plads og så er vi rigtig flyttet ind. 
Stor tak til dem. 


Der blev også rigtig ryddet op i kludeposen
Der var lige et stykke stof som Dorte måtte eje. 
Fint som tørklæde når den står på rengøring.




fredag den 17. marts 2017

Hold nu op...............
Hvor bliver der lavet mange fine ting i klubben. 
Vi har nogle hyggelige sy-aftener, og det virker som alle er faldet godt til i vores nye miljø.

Vores skab skulle være kommet, så der er aftalt med et par af "patchwork-mændene" at de vil blive sat op, og der kommer lås på.
Det bliver dejligt at få overblik af vores ting igen. 

Der vil til foreningen blive indkøbt en lyskasse, så der rigtig kan blive tegnet og kreeret fine ting.
Spændene..........

HUSK generalforsamlingen d. 5/4.



Karin D. har syet fine top-stykker, som skal samles til tæpper. 
Her er det en BOM fra Butik Himmelblå.


Her er det også en BOM fra Butik himmelblå med titlen "Dus med himlens fugle".
Også syet af Karin D.


Her har Karin D. syet et BOM fra Bankegården 
Tæppet var udstillet på træf i Aulby 2016, sammen med mange andre fine tæpper, som var syet af kursister på Bankegården.


Karin D. havde også dette tæppe med. 
Tæppet med titlen "Harmoni", er designet af Karina Sloth Hansen, og består af både traditionel patchwork, stitchery og applikation. 
Tæppet er syet af flere af medlemmerne som en BOM for år tilbage. 
På billedet fra sidste indlæg, hvor vi sidder og hygger til eftermiddags-syning hos Doris, kan man på væggen se det samme tæppe syet af Doris, bare i andre farver.



Nyeste medlem Ulla, har syet dækkeservietter med applikerede fugle.
Så fine.


Randi har syet dissse 2 små søde billeder efter mønster fra Quilt My Design.
Randi har dog selv broderet lidt flere detaljer end som på det oprindelige mønster.







torsdag den 9. marts 2017


Så var der igen hyggelig syning i "Det gamle Gasværk".  Så fint med det nye store lokale. 

En af medlemmerne var kørt fast i et taske-mønster, så er det dejligt at kunne få hjælp til at løse "rebus" i læsning af mønster, så man kan komme videre. 
Bekræftede endnu engang at vi stadig kan blive bedre til at sy lynlåse i punge og tasker.
Tak for hjælpen. 
Det var også hyggeligt at sidde og sy på maskine, god plads ved bordene, det gav mange nye ideer til kommende arrangementer.
Tror vi går en spændende tid i møde.



Randi har været flittig og syet en flot brødserviet i dresden mønster.
Cirklen i midten var påtrykt stof som hun har quiltet. 
fin effekt. 
Stoffet er en stof pakke fra Quilt My Design.



Randi har også syet kaffebrikker med lækre is.
Motivet er et Sørup-design, og mønster er købt hos Jette´s Patchwork.



Karin D. har syet et blødt baby-tæppe med fleece på bagsiden.
Mønsteret er AnnaKa ugler, og ellers er sammensætningen af tæppet eget design.



Inge D. har af sine rester og en dug fra gemmerne syet disse dejlige dækkeservietter.
En batikfarvet dug, og flot stof med have-print.
Venstre side af servietten er syet med bonrullesyning, af små stofrester.






                                                            

tirsdag den 7. marts 2017

fredag den 3. marts 2017


Smart toilettaske til rejsen, syet af Inge T. efter et mønster fra Bøgelund Patchwork.
Under rejsen er tasken lukket med fine snører. Når den står fremme, kan kanten bukkes ned så der er overblik over indholdet. 
Rygter siger at mønster skulle komme med i næste Quilt.dk.



Vita har syet en lille smart pung til clipsene, så de ikke ligger og roder i syæsken. 
mønsteret er fra Bøgelund.



Vita har også syet søde kaffebrikker med påske høns.

Der hænger opslag om generalforsamling i klubben. Husk at skrive dig på, hvis du kommer. 

På tirsdag er der syning hos Doris fra kl. 13.00 - 16.00, vil du være med så giv Doris et kald eller send en SMS så hun ved hvor mange der kommer. 

Ellers er vi ved at være faldet til i det nye lokale. Der er bestilt nye skabe som kommer om ca. 14 dage. Det bliver dejligt at få tingene på plads.