søndag den 30. oktober 2016


Der er ind til videre i denne sæson tilmeldt 15 medlemmer i Patchwork foreningen Firkløveren.

Så er der "patchworkere" som sidder derhjemme og syr, og mangler selskab skal de være velkommer i foreningen.
Her er hygge og der kan hentes ny inspiration. 
Er man kørt fast i et projekt kan man også få hjælp til at komme videre. 
Mødested og tider står på bloggens forside

Her er lidt af  de fine ting som hen over den sidste tid er bliver syet af medlemmerne.




Super flot juletræstæppe .
syet af Inge T. 
Mønsteret er fra Bøgelund Patchwork.




Flotte ophæng med H.C Andersen´s eventyr. 
Købt som sy-kit, med stof og mønster hos Bøgelund Patchwork.
Randi har købt det for flere år siden, og har ligget som en UFO.
Nu blev de færdige og rigtig fine. 
Billederne forestiller:
Fyrtøjet
Den standhaftige tinsoldat 
Den flyvende kuffert
Kejserens nye klæder
og
Klods Hans



Inge T. har på kursus hos Bøgelund Patchwork syet denne fine Sew together taske.
Kan bruges til mange spændende ting.


Vita har efter et mønster fra Den Lille Lade syet en flot "tærte-fut"


Karin H. har af egne stoffer og efter mønster fra Quilt My Design syet sidste års julekalender.
Et smukt vinterlandskab. 





mandag den 24. oktober 2016

        

                          JULETUR

Fredag d. 18/11 tilbyder quilteforeningen en ”jule-rally-tur”.

Der er julestue hos  Bøgelund og Quilt My Design.

Hos Bøgelund vil der være en masse inspiration til den kommende jul, og Quilt My Design har 20% på alle stoffer og andre gode tilbud.

Begge steder bydes der på kaffe og julegodter i løbet af dagen.

Af hensyn til planlægning af kørsel og evt. spisning vil vi gerne have en tilbagemelding senest 9/11.


Med Venlig Hilsen Bestyrelsen.

søndag den 23. oktober 2016


.....Og engle daler ned fra skjul....... 
tra la la la......
Så er vi ved at være i julestemning.
Lis har syet disse fine små engle. Mønsteret er fra Patchwork Oasen i Skjern





Så er skjortetæppet færdigt.
Doris har ikke vat imellem, men valgt kun at sætte blød fleece på bagsiden. 
Blødt og lækkert.

torsdag den 20. oktober 2016

                                       Lørdag d. 15 oktober var der arrangeret en sy-event 
                                                 i Doris´s sommerhus i Sandager. 
                                                          En rigtig hyggelig dag.



9 medlemmer deltog. 
Der blev både syet på maskine og i hånden. 


Der blev kigget patchworkbøger og snakket sy-teknikker.


Da regnen endelig stoppede, 
blev det til en frisk gåtur til stranden, inden der var eftermiddagskaffe.


Lækker aftensmad. 
Salat og forskellige tærter.
Pærer Belle Helene + irsk kaffe til dessert. 
Så var en dejlig dag til ende.
Tak til Doris for lån af sommerhus. 
En event der var stemning for godt kunne gentages.






onsdag den 12. oktober 2016


Flot billed syet at Inge T. 
Mønsteret er fra Bøgelund Patchwork.




Dorthe E. har syet prøvetoiletpung færdig fra kurset hos Karina Sloth Hansen. 
og så er det blevet til en lille pung, købt på træffet i Odense som færdigt sykit hos Quilt My Design.




 


Dorte T. har syet 2 puder af forskellige sorte fat-quarters.
Den ene efter et mønster fra hendes Verden - "Lovers knot".
Den anden pude er med flyvende sekskanter, lært på kursus hos Karina Sloth Hansen.





Lis har syet fine dækkeservietter efter et mønster fra Patchwork Oasen i Skjern.





Dorthe E. er ved at sy små juletræer efter mønster fra Quilt My Design.
Mønsteret består af 5 juletræer i forskellige størrelser-
Stof og mønster er købt på træf i Odense hos Quilt My Design