mandag den 19. august 2019


Patchwork start
                                                              
Så er vi ved at være klar til en ny sæson i Quilteforeningen Firkløveren.
Det bliver en sæson hvor der sker meget.

I starten af efteråret er der mulighed for en bustur til 3 patchworkbutikker i Jylland, og Sy-sammen tur til Midtfynsquilterne.

 Der er i Oktober Æblefestival i Assens hvor Quilteforeningen vil være aktive b.la med en stand i gågaden og æbletæppet vi har arbejdet på skal udloddes i en konkurrence.

Alle vigtige datoer står i kalender på blokken, så tjek det ud og reserver allerede datoerne.

Lidt tip til udflugt:
Bankegården har 10 års jubilæum i uge 35, så der er åbent torsdag, fredag, og lørdag.

Karina Sloth Hansen fra www.slothquilt har mange fine kursustilbud på hjemmesiden. B.la. tasker.
 Tag et kig om der er noget du kunne tænke dig, måske der er flere i foreningen som er interesseret og man kan aftale kørsel sammen.
Man skal nok være hurtig med tilmelding, det ser spændende ud.

Vi glæder os til at komme i gang igen.

Ved du på forhånd at du først starter senere på sæson 2019/20, så vær sød at giv et kald/sms til kasseren. 
Blot for at danne et overblik over medlemmerne.

Invitationerne fra Midtfynsquilterne til Bustur:

Bustur til 3 patchworkbutikker i Jylland.

Lørdag d. 14/9 2019.08.19 Afgang Ringe kl. 8.00 med evt. opsamling i Odense ved en afkørsel der giver mindst ”afbræk” – hjemkomst i Ringe ca. kl. 19.30

Vi er ca. 1½ time hos hver butik.

Besøg hos House of Patchwork i Esbjerg.

Kort frokost/sandwich på en bænk ved De Fire Hvide mænd ved Sædding Strand alt efter vind og vejr.

Besøg hos Patchwork Oasen i Skjern.

Besøg hos Den Lille Lade i Ejstrupholm.

Pris 295,- kr.

Så hvis du allerede nu ved du gerne vil med så giv formanden et kald/sms. Så melder vi til. Betaling ved tilmelding.

Prisen dækker kaffe + rundstykke, let frokost, kaffe og bustransport.

Begrænset pladser så hurtig tilmelding.



Sy-sammen-lørdag.

Lørdag d. 28/9 kl. 9.30-16.00. Tingagerskolen i Ringe.

Jettes patchwork fra Toftlund og Pelunika fra Svendborg kommer med deres butikker og begge har lovet at lave workshop/demonstrationer af et aktuelt emne.

Udstilling af tæpper b.la. vores Helnæstæppe og Æbletæppet.

Opslag i foreningen.

Patchwork hilsen fra
Bestyrelsen