onsdag den 30. december 2020

 

  Nytårshilsen

I er ikke glemt……..

Grundet de nye udmeldinger omkring forsamlingsforbuddet er opstarten af patchwork udsat til onsdag d. 20/1 2021.

Kommunen har udmeldt at alt aktivitet i foreningshuset er aflyst. Foreløbig indtil 17/1 2021

Så afventer vi om der sker yderlig udsættelse når vi når dertil.

Rigtig godt nytår til jer alle.

 

Patchworkhilsen fra Bestyrelsen.

torsdag den 19. november 2020

 

                      OPDATERING.

 

Kære Quiltevenner.

Bestyrelsen har talt lidt sammen og vi er blevet enige om at udsætte syning og ”julefrokosten” indtil januar 2021.

Dette på baggrund af de stigende smittetal for corona og at vi ikke synes det er forsvarligt at mødes, da vi vil være over det anbefalede 10 personer.

Det betyder at næste syning vil være tirsdag d. 5/1 2021 og onsdag d. 6/1 2021.

Vi håber i alle er ved godt mod og har det godt og stoflagrene er fyldt op.

Vi har en sund og god interesse i patchwork,  så vi skal nok komme igennem pandemien.

Håber på snarligt gensyn og vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Venlig Hilsen

Bestyrelsen.

torsdag den 29. oktober 2020

 

Ny information........

Grundet det stigende corona smittetal i DK, forsamlingsforbud på 10 personer og nye regler for brug af mundbind  var der i onsdags d. 28/10 blandt foreningens medlemmer mest stemning for at sætte syaftener/eftermiddage på pause indtil 25/11.

Herefter skulle der være kommet ny information fra regering og sundhedsstyrelse  om forsamlingsforbud på de max 10 personer.

Så håber vi at vi igen kan mødes d.25/11 og afholde vores julehygge frokost d. 9/12. Og sammen finde en ny dag til vores kursus.

Vi som forening har gjort vores til at Assens Kommune ikke bliver det næste hotspot for corona.

Pas på jer selv og forhåbentlig på snarligt gensyn.

PS: Nu er der god tid til at finde på en kreativ julegave til julehyggen. 

 

Mvh Bestyrelsen.

mandag den 12. oktober 2020

 

        Kursus i kurve syet på snor eller tærtefutter.

 

D. 11/11 er der et tilbud i foreningen om at deltage i et kursus i kurve syet på flagsnor eller tærtefutter.

Det er foreningens egne medlemmer som guider dig gennem syningen.

Der vil blive udleveret materialeliste til dem som vil være med.

Denne dag vil kurset starte kl 16.00 og der vil være mulighed for at bestille smørrebrød for egenbetaling.

Vil du ikke være med til at sy kurve eller futter er du stadig meget velkommen med dit eget sytøj, men af hensyn til bestilling af smørrebrød må du meget gerne melde tilbage til Lis senest 28/10, så hun ved hvor meget der skal bestilles.

 

Mvh Bestyrelsen.

søndag den 27. september 2020


Opdatering
.............

  Æblefestivalen har aflyst arrangement og Quilteforeningen Firkløveren har derfor også aflyst deres arrangement pga. corona

Besøg af Midtfynsquilterne i efterårsferien er det besluttet at aflyse pga corona. 
Der er givet besked til Midtfynsquilterne.


Et billed af en fin strikkekurv syet på flagsnor. 
Syet af Lis


 

onsdag den 16. september 2020

 Så er sy-sæsonen godt igang igen. 

Kasseren har pengekassen med, så du har mulighed for at tilmelde og betale for den nye sæson. 

Som besluttet på generalforsamlingen er det desværre ikke længere muligt at betale med mobile pay eller bankoverførsel.  😊😊😊

Betalingen er kun kontant. beløb er det samme som sidste år 300,- kr for en sæson.😊

her er lidt billeder fra sidste onsdag.




Ulla havde i gemmerne fundet mønster på en lille kurv. 
Hun havde maskinen med og på aftenen fik syet disse to fine skåle.


Karin havde syet fin taske med tilhørende pung. Flot stof fra Bankegården med begonier.
Mønster fri fantasi.


Doris syede tærte futter efter et mønster fra den lille lade.


Dorde havde mange fine ting med hun havde syet. Her en lille fin taske til byturen.


Også en lidt større taske efter et Anna Kaa mønster. 
Her er billeder af tasken set udefra og inden i. Mange fine lommer til ting og sager.


Dorte havde overtaget lidt af Randis stofrester, her et billed hvad der kom ud af det. 
Et fint restetæppe syet i hånden.
Dorte fortæller det er til katten.
Den kommer til at ligge blødt og dejligt til vinter.



tirsdag den 28. april 2020



Håber i alle har det godt.

Som tingene har udviklet sig i forbindelse med COVID19 er syning  AFLYST indtil sommerferien.

Vi har i bestyrelsen besluttet at turen til Bågø desværre også bliver AFLYST. Er udsat til 2021.
Turen var planlagt og Naturskolen var booket. Vi melder tilbage med en ny dato så snart vi ved om reservationerne kan flyttes til ny dato i 2021.
OPDATERING 29/4 - NY DATO FOR BÅGØTUR bliver 12/6 2021

I ønskes en dejlig sommer og så håber vi at vi kan ses efter ferien.

Indtil videre er det planen at der startes op med eftermiddags-syning tirsdag 1. september og en aftensyning 2. september 2020.

Følg blokken. 

Nærmere info når vi nærmer os opstart.

Spændende hvad der er bliver syet rundt omkring.

Pas godt på jer selv. 

Hilsen Bestyrelsen.

torsdag den 12. marts 2020

Det er på aftenens syning besluttet at vi alle i denne tid skal passe på hinanden
.
  Pga. anbefalingerne fra ministeren om at aflyse alle unødige sammenkomster, 
vælger vi at aflyse vores syning de næste 14 dage.
Følg med på bloggens kalender.

Vi er alle i risikoområdet og nogle har kontakt til syndhedsområder og svagelige i vores samfund. Der vil være behov for deres arbejdskraft.

Pas på jer selv og hinanden.

Ses forhåbentlig snart igen.


Der var lidt færdige ting med til fremvisning.




Dorde har syet en pude efter design stjerne stoffer ( lille folder hun fandt i foreningens gemmer )





Ulla har syet kærlige katte fra Hannes til deres datters kobberbryllup






Lis er blevet færdig med bryllupsgave mønster fra Jette bankegården





lørdag den 7. marts 2020

Så snurrer symaskinerne igen.......
Denne gang er det små mobiltasker eller små punge til headset.


Nogle af de små kufferter er blevet færdige......


Der var også et par fisk, syet af Lis.
Mønster fra Patchworkoasen.


Små punge til headset, syet af Dorthe (med hjælp fra Karin.)
Mønster er fundet på nettet.


Dorthe har syet løbere med mønster med Ditzy Donuts, 
efter et mønster fra Quilt My Design.


Dorde har syet en lille fin mobiltaske. ( Med hjælp fra Karin)


Dorthes Katte-kuffert er også blevet færdig.
Mønster fra Den Lille lade.


torsdag den 20. februar 2020

17/2 var der syning af lille trådkuffert, 
under kyndig vejledning af Karin.

"Kurset" kørte over 2 onsdage, hvor der d. 1. gang blev givet "lektier" for.
Og så ellers arbejdet flittigt på 2. dagen.

Vi startede allerede kl 16.00 naturligvis med et kop kaffe, og så var det igang.

Afbrudt kl 18.00, hvor der blev spist bestilt smørrebrød fra Willemoes madudbringning.
Det var lækkert med en tiltrængt pause, og så var vi ellers igang igen.

Kl 20.00 var der igen en lille  pause. Denne gang med lækker lun pæretærte bagt af Vita.

En rigtig hyggelig aften, hvor dem der var med på udfordringen med kufferten svedte, var der også andre som bare hyggede med forskellig håndsyning. 😊

Her lidt billeder fra aftenen.


Der skæres og måles.


Snak og hygge i pausen.


Så var det igang igen.
Dyb koncentration.


Også lige lidt færdige ting blev vist frem. 
Doris havde syet små punge/penalhus.

Vita havde syet et fint tæppe til hunden.


lørdag den 8. februar 2020

Rigtig hyggelig lørdag på Ringe Bibliotek.
Midtfynsquilterne holdt kursus i applikation og hyggesyning for dem som ikke var med på applikation.




                            Linette fra Quilt My design var blevet forhindret i at komme for at undervise. 
                            Men med lidt fælles hjælp kom der et fint resultat ud af dagens anstrengelser.


Flere af de deltagende havde taget lidt forskelligt af syede ting af Linettes Mønstre, til en lille udstilling.


Der var mange finde ting at kigge på. Og ikke mindst blive inspireret


Se de fine applikationer det blev til.


fredag den 7. februar 2020

Dorde er i fuld sving med at quilte sit svendestykke.
Mønsteret har været i Quilt.dk 2011/12


Forrige år da vi var i sommerhus og sy, 
puslede Doris med vindmøller. 
De har siden ligget som UFO. 
Nu blev de fundet frem og blev til en flot taske.


Små skovtrolde syet af Lis.
Mønster er fra Patchworkoasen.


søndag den 2. februar 2020

Der har været generalforsamling i quilteforeningen.
Inge T. forlod posten som kasser.
Tak for dit arbejde i foreningen siger vi med en flot buket blomster.

Referat fra generalforsamlingen bliver sendt på mail til medlemmerne.


Sommerhus syning i Sandager hos Doris lørdag. 1. februar.

En rigtig hyggelig dag som startede kl. 9 med rundstykker.

Frugt og søde sager i løbet af dagen til at holde BS oppe.

Frokost kl 13.

Frisk gåtur til stranden inden eftermiddagskaffen. 
Dejligt at blive blæst lidt igennem.

Afslutning med middag kl 18.00.

Så var vi også ved at være godt trætte efter en dejlig dag.

Tak til Doris for lån af sommerhus. 



tirsdag den 21. januar 2020

Så er der igen lidt fine ting fra medlemmerne. 
Måske du kan blive inspireret til at få kigget i reste-posen.
her er lidt af det Doris har syet af sin reste-pose.

I denne quilt er der brugt rester fra en BOM (Sarah) fra helene Juul. 
Mønsteret som er brugt til resterne hedder Baltimore og er fra et Quilt.dk blad.


Flot stof til bagsiden. Tæppet er syet i hånden og quiltet på maskine.



Her efter jul er der gang i de små skov-trolde.
Her er det Karin som har været igang. 
Mønsteret er fra Patchworkoasen.
Troldene er syet i forskellige stoffer.
silke og japanskestoffer.
pyntet med små søde knapper.



Doris har syet denne æske med en fin flagranke som indhold.




onsdag den 8. januar 2020

Godt Nytår, håber i kom godt ind i 2020.
 Quilteforeningen vil byde på mange forskellige aktiviteter i denne sidste halvdel af sæsonen.
Der bliver løbende sat aktiviteter ind i kalenderen
 og ellers er du velkommen til at byde ind, hvis du hører om en aktivitet du synes vi skal være med til.
Der foregår rigtig mange spændende ting rundt omkring i de andre foreninger.
Tjek ud på FB eller de forskellige hjemmesider.

Der er også lige nu mange patchwork butikker som  har udsalg
 og der er forskellige kurser rundt omkring.

Sig til hvis der er noget du kunne tænke dig, kørsel kan aftales på sy-aftenerne.




Fint etui til dine symaskinespoler.
Syet af Karin efter et mønster fra Den lille Lade.


Et par små skov-trolde.
Syet af Karin efter et mønster fra Patchworkoasen.



Her har Jette syet en lille sytaske/trådtaske.
Inspiration fra kursus hos Karina Sloth Hansen.


Dorthe E. været med på Quilt My Designs mystery julekalender.
det blev et flot sommerbilled.