lørdag den 16. juni 2018

Sidste sommersyning hos Inge T. 
Snakken går og der er gang i nålene.


Vi blev forkælet med vin og chips.


Gurli havde syet denne fine løber efter et mønster fra Bankegården. 


Kaffe med hjemmebagt brunsviger og jordbærtærte.
Det var lækkert. 


Tak for denne sæson.
Rigtig god sommer til jer alle, vi ses til ny sæson
Tirsdag d. 4/9 kl. 12.30 og
Onsdag d. 5/9 kl. 19.00.
De nye mødetider bliver lagt ind hen på sommeren. 
Glæd jer, der er nye sjove arrangementer i støbeskeen.
😊

søndag den 10. juni 2018

9. Juni 2018 havde Midtfyns Quilterene inviteret til sommerudflugt på Lyø.
Det havde 8 af medlemmerne benyttet sig af.
Vejret viste sig fra sin allebedste side og vi havde en fantastisk tur.
Tak til Midtfyns Quilterene for invitationen.


Nogle benyttede sig af tilbuddet om traktor kørsel til "Den gamle skole"


Café Lyø "Den gamle skole".


46 syglade piger fra forskellige foreninger havde tilmeldt sig sommerudflugten.


Vejret var dejligt og forplejningen helt i top.


Der blev kigget og studeret hvad de andre havde med i deres sykurve.


Lækker frokost af lokale råvare. Frisk og dejligt.


Efter frokost blev det til en tur i Lyø kirke for at nærstudere de mange flotte broderier, så som alterdugen.
Lyø´s kvinder har haft tradition for at lave meget smukke broderier, som blev brugt i dagligdagen og ved særlige lejligheder.
Der var nok at kigge på. 
Også kirkegården er med sin cirkel form et af Danmarks smukkeste, og anlagt efter traditioner, som stammer fra renæssancen prydhaver. 


Der er mange sagn fra Lyø.
B.la. er der rundt om det sorte bindingsværk malet en sirlig tynd blå streg. dette for at holde trolde og ondskab ude.
Også sagnet om Ane som var udpeget til at være heks og skulle henrettes.
Ane nåede at fortælle Lyøboerne at hun ALDRIG ville forlade Lyø, hvorfor man satte hendes kiste i vandet yderst fra Revet, så hun ville være væk for altid.
Men kisten drev i land igen og igen, og til sidst blev Ane så vred,
 at hun forvandlede kisten til en sten, som hverken kunne fjernes eller skubbes i havet igen.
For ca 20 år siden havde havet fjernet så meget af revspidsen at Anes kiste lå ude i vandet, 
men en morgen lå den atter inde på land............
uhhhhhhh.......

Der er også klokkestenen.
En stendysse med lyd.
Efter sigende skulle man få et ønske opfyldt, hvis man kan frembringe den klokkeklingende lyd, ved at slå forskellige steder på stenen.
En flot arrangeret tur. 
Der bliver sat x i kalenderen til d. 15/6 2019

Ellers er det ved at være sommerferie tid, 
og sidste sommersyning 13/6 er hos Inge, som der er sendt mail ud om til medlemmerne.



Lis har syet denne fine taske,med en blomster knap i perlemor. 
Dorde  overvejer hvordan quiltningen skal være på hendes flotte sampler tæppe