torsdag den 11. maj 2017


Der er som besluttet på generalforsamlingen indkøbt ny printer, så vi igen kan forstørre mønstre op/ned og kopiere, så vi kan komme videre med evt UFO´er....


Her bliver der ryddet op i skabet.
Det nye Quiltemagasinet er kommet og ligger til klar til gennemlæsning, med mange nye ideer .



Lækkert tæppe til barnebarnet "Made by Farmor"
(Inge T.) 
Sikker på der er en som bliver glad. 


.....Med tilhørende puder. 
Mønster er fra Bøgelund, skåret med Marti Mitchel linealen.
Stof er også købt hos Bøgelund.
Mønsteret har været udgivet i Quilt.dk for år tilbage. 
Måske 2011 eller 2012? 


Der blev aftalt at der er en ekstra sommersyning d. 14. juni hos Birgit.
Nærmere info sendes på mail.

Ses vi til næste sommersyning d. 31 maj...........




mandag den 1. maj 2017


Dorthe E færdig med babytæppet, der blev påbegyndt på Helnæs. 
Er givet som barselsgave. 
Syet i brune retro-stoffer.
Strimler skåret på skrå og syet sammen to og to. derved fremkommer det smarte mønster, som måske også kan bruges som bil-bane senere. 😉



Doris har syet et Harry Potter tæppe,der skal bruges til konfirmation.
Mønsteret hedder: A Harry Potter inspired Bookcase quilt. 
Og er fra Jennifer Offenstein (sewhooked.com).
Mønsteret er gratis og kan googles.



Her ses et par afsnit af tæppet lidt tættere på. 


Tæppet er quiltet på maskine.



Dorthe E. færdig med BOM 2016 fra Quilt My Design. 
Tæppet er hånd applikeret og hånd quiltet.
Dejligt arbejde.



Dorte T. vandt i Kludemagasinet disse dejlige stoffer, fra Annes Patchwork i Frederikssund
Syet på Helnæs.


Dorte T. har også syet dækkeservietter. købt på sidste års quilt-rally.
Mønster og stof er købt i Patchworkhulen i Børkop.



Lis har syet en rigtig tøse-pude i lyserød med mønsteret "Squaredance"
Det hvide fraklip er syet som bonrulle-teknik og brugt som bagside. 



Birgit har syet "Det skæve blomstertæppe" af rester. 
Birgit påbegyndte tæppet på et kursus i quilte-foreningen firkløveren hos Karina og Karin, som havde været på kursus hos Butik Himmelblå.
Flot 💓




På den første sommersyning blev nye vedtægter for quilteforeningen Firkløveren vedtaget. 
Her kommer kopi af vedtægter.



Vedtægter for Quilteforeningen Firkløveren.

Stk 1.
Stiftet. 27.07.99 og hjemmehørende i Assens Kommune.
Stk 2.
Quilteforeningen Firkløverens formål er de fælles interesser og udbredelse af patchwork, quiltning, applikation samt håndarbejde og afholdelse af kurser.
Stk 3.
Der afholdes generalforsamling hvert år i april måned. Denne skal varsles 14 dage før afholdelse.
Generalforsamlingen skal have følgende faste punkter.
1.      Valg af dirigent.
2.      Formandens beretning.
3.      Godkendelse af regnskab.
4.      Fastsættelse af kontingent.
5.      Vedtagelse af næste års sy-dage.
6.      Indkomne forslag (indsendes senest 10 dage før generalforsamling.)
7.      Valg af bestyrelse.
8.      Valg af bilagskontrollanter og suppleanter til bestyrelsen.
9.      Evt.
Stk 4.
Valg af bestyrelsen består af 5 personer, og man vælges for 2 år af gangen.
To bestyrelsesmedlemmer på valg ulige år og tre på valg lige år. Dog er formand og kassereren ikke på valg samme år.
Der vælges også 2 suppleanter til bestyrelsen og 2 bilagskontrollanter, for et år af gangen.
Ligeledes skal det fremgå ved indkaldelse til generalforsamling, hvem der er på valg, og om der evt. ønskes genvalg.

Stk 5.
Bestyrelsen konstituerer sig.
Stk 6.
Foreningens daglige ledelse tegnes af formanden og kassereren.
Stk 7.
Kassereren fører Quilteforeningens regnskab.
Regnskabsåret går fra 1. januar – 31. december.
Stk 8.
Kontingent fastsættes på generalforsamlingen og betales helårligt (forud) ved sæsonstart.
Starter man efter jul betales halvårligt kontingent.
Passive medlemmer betaler 1/3 af kontingentet pr. år.
Stk 9.
Investeringer over 2000,- kr. skal godkendes på generalforsamlingen.
Stk 10.
Ved særlige arrangementer nedsættes et udvalg til at varetagelse af disse.
Stk 11.
I tilfælde af foreningens ophør sælges alt tilhørende foreningen på auktion, blandt foreningens medlemmer.
Det derved indkomne beløb tillægges den i forvejen kontante beholdning, og overføres til et af julemærkehjemmene i Danmark.
Som vedtaget på ekstraordinær generalforsamling 26/4 -2017 træder vedtægter i kraft fra denne dato.