fredag den 13. januar 2017

Så er der lige opdatering omkring kommende aktiviteter her i foråret. 
Fredag d. 31 marts - 1. april vil der være maraton syning på Helnæs. Tilmelding til Lis.
Der vil komme opslag om dette i foreningens lokale.

Og så er det en fornøjelse at være igang igen. 
Sikke et fremmøde. Dejligt at se der er gang i synålene her efter jul. Der bliver godt nok syet mange fine ting. 
Her lidt billeder.


Karin D. har syet dette tæppe i blå nuancer. 
Mønsteret har hun fundet i et tysk blad. 
Tæppet er syet i hånden og quiltet på en Q20 quiltemaskine.
På billedet kan man se bagsiden, hvor fint det er quiltet.



Jette har syet et fint babytæppe til kommende barnebarn.
Syet med dresden lineal, og ellers ud fra egen fri fantasi.




Dorthe E. har igen iår været med på Quilt My Designs julekalender mystery.
Det blev til dette fine vinterbillede




Inge T. har travlt med at quilte dette tæppe færdigt, bliver så fint. 
Tråden der bliver brugt til quiltningen er multifarvet.

HUSK 
det er til næste syning vi syer lille trådspand, hvis du vil være med. 
Se tidligere indlæg.
Vi ses.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar