torsdag den 29. oktober 2020

 

Ny information........

Grundet det stigende corona smittetal i DK, forsamlingsforbud på 10 personer og nye regler for brug af mundbind  var der i onsdags d. 28/10 blandt foreningens medlemmer mest stemning for at sætte syaftener/eftermiddage på pause indtil 25/11.

Herefter skulle der være kommet ny information fra regering og sundhedsstyrelse  om forsamlingsforbud på de max 10 personer.

Så håber vi at vi igen kan mødes d.25/11 og afholde vores julehygge frokost d. 9/12. Og sammen finde en ny dag til vores kursus.

Vi som forening har gjort vores til at Assens Kommune ikke bliver det næste hotspot for corona.

Pas på jer selv og forhåbentlig på snarligt gensyn.

PS: Nu er der god tid til at finde på en kreativ julegave til julehyggen. 

 

Mvh Bestyrelsen.

mandag den 12. oktober 2020

 

        Kursus i kurve syet på snor eller tærtefutter.

 

D. 11/11 er der et tilbud i foreningen om at deltage i et kursus i kurve syet på flagsnor eller tærtefutter.

Det er foreningens egne medlemmer som guider dig gennem syningen.

Der vil blive udleveret materialeliste til dem som vil være med.

Denne dag vil kurset starte kl 16.00 og der vil være mulighed for at bestille smørrebrød for egenbetaling.

Vil du ikke være med til at sy kurve eller futter er du stadig meget velkommen med dit eget sytøj, men af hensyn til bestilling af smørrebrød må du meget gerne melde tilbage til Lis senest 28/10, så hun ved hvor meget der skal bestilles.

 

Mvh Bestyrelsen.

søndag den 27. september 2020


Opdatering
.............

  Æblefestivalen har aflyst arrangement og Quilteforeningen Firkløveren har derfor også aflyst deres arrangement pga. corona

Besøg af Midtfynsquilterne i efterårsferien er det besluttet at aflyse pga corona. 
Der er givet besked til Midtfynsquilterne.


Et billed af en fin strikkekurv syet på flagsnor. 
Syet af Lis


 

onsdag den 16. september 2020

 Så er sy-sæsonen godt igang igen. 

Kasseren har pengekassen med, så du har mulighed for at tilmelde og betale for den nye sæson. 

Som besluttet på generalforsamlingen er det desværre ikke længere muligt at betale med mobile pay eller bankoverførsel.  😊😊😊

Betalingen er kun kontant. beløb er det samme som sidste år 300,- kr for en sæson.😊

her er lidt billeder fra sidste onsdag.




Ulla havde i gemmerne fundet mønster på en lille kurv. 
Hun havde maskinen med og på aftenen fik syet disse to fine skåle.


Karin havde syet fin taske med tilhørende pung. Flot stof fra Bankegården med begonier.
Mønster fri fantasi.


Doris syede tærte futter efter et mønster fra den lille lade.


Dorde havde mange fine ting med hun havde syet. Her en lille fin taske til byturen.


Også en lidt større taske efter et Anna Kaa mønster. 
Her er billeder af tasken set udefra og inden i. Mange fine lommer til ting og sager.


Dorte havde overtaget lidt af Randis stofrester, her et billed hvad der kom ud af det. 
Et fint restetæppe syet i hånden.
Dorte fortæller det er til katten.
Den kommer til at ligge blødt og dejligt til vinter.



tirsdag den 28. april 2020



Håber i alle har det godt.

Som tingene har udviklet sig i forbindelse med COVID19 er syning  AFLYST indtil sommerferien.

Vi har i bestyrelsen besluttet at turen til Bågø desværre også bliver AFLYST. Er udsat til 2021.
Turen var planlagt og Naturskolen var booket. Vi melder tilbage med en ny dato så snart vi ved om reservationerne kan flyttes til ny dato i 2021.
OPDATERING 29/4 - NY DATO FOR BÅGØTUR bliver 12/6 2021

I ønskes en dejlig sommer og så håber vi at vi kan ses efter ferien.

Indtil videre er det planen at der startes op med eftermiddags-syning tirsdag 1. september og en aftensyning 2. september 2020.

Følg blokken. 

Nærmere info når vi nærmer os opstart.

Spændende hvad der er bliver syet rundt omkring.

Pas godt på jer selv. 

Hilsen Bestyrelsen.

torsdag den 12. marts 2020

Det er på aftenens syning besluttet at vi alle i denne tid skal passe på hinanden
.
  Pga. anbefalingerne fra ministeren om at aflyse alle unødige sammenkomster, 
vælger vi at aflyse vores syning de næste 14 dage.
Følg med på bloggens kalender.

Vi er alle i risikoområdet og nogle har kontakt til syndhedsområder og svagelige i vores samfund. Der vil være behov for deres arbejdskraft.

Pas på jer selv og hinanden.

Ses forhåbentlig snart igen.


Der var lidt færdige ting med til fremvisning.




Dorde har syet en pude efter design stjerne stoffer ( lille folder hun fandt i foreningens gemmer )





Ulla har syet kærlige katte fra Hannes til deres datters kobberbryllup






Lis er blevet færdig med bryllupsgave mønster fra Jette bankegården





lørdag den 7. marts 2020

Så snurrer symaskinerne igen.......
Denne gang er det små mobiltasker eller små punge til headset.


Nogle af de små kufferter er blevet færdige......


Der var også et par fisk, syet af Lis.
Mønster fra Patchworkoasen.


Små punge til headset, syet af Dorthe (med hjælp fra Karin.)
Mønster er fundet på nettet.


Dorthe har syet løbere med mønster med Ditzy Donuts, 
efter et mønster fra Quilt My Design.


Dorde har syet en lille fin mobiltaske. ( Med hjælp fra Karin)


Dorthes Katte-kuffert er også blevet færdig.
Mønster fra Den Lille lade.