fredag den 18. oktober 2019

Det har været en travl uge for foreningen, 
men en dejlig uge med masser af patchwork.

Onsdag d. 16/10 havde vi inviteret Midtfynsquilterne til "efterårs-hygge-syning".
Det var jo som altid dejligt at mødes og kigge lidt til hinanden, hvad der var gang i af projekter.
Snakken gik med det samme.
Hyggelig aften, som nok er blevet til lidt af en tradition. 



Der snakkes og udveksles ideer.


Der blev syet mange fine ting rundt omkring. 
Nogle havde været på kurser rundt omkring i landet 
og det skulle vi da høre lidt om. 




Næste dag om torsdagen 17/10 blev spændingen udløst.
Hvem havde vundet æbletæppet...........


Det flot pyntede vindue hos Bog og Ide.


Den fine æblekasse som stod hos Bog og Ide.
Den indeholdt sedler med de talte æbler.
Spændingen var stor....
Var der mon sedler i?......


Jo der var mange som gerne ville vinde tæppet
Men ikke alle havde talt rigtigt, så der blev sorteret.

Dem som havde talt sig frem til rette antal skulle vi trække lod imellem.
7 havde ramt det rigtige antal........(79 stk æbler)

Der blev trukket lod, og vinderne blev kontaktet.

Dejligt at kunne overbringe budskabet, det var glade vindere.


Fredag eftermiddag mødtes vi med vinderne og præmierne blev overrakt.
Lokalavisen var også tilstede og tog billeder til avisen.

Den heldige vinder af æbletæppet var Bine Madsen som donerede tæppet til Bofællesskabet Skelvej.

onsdag den 16. oktober 2019

D. 12/10 stod i Æblefestivalens tegn. 
Quilteforeningen havde en stand på torvet for at skabe lidt focus omkring foreningen og måske skabe kontakt til flere nyemedlemmer.
Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag. 
Vi mødtes kl. 9.00 og pakkede sammen igen kl. 15.00.
Der havde vi snakket med rigtig mange interesserede og fået delt flyers ud omkring vores forening og til konkurrencen om æbletæppet som stadig kører frem til 17/10.
Æbletæppet kan ses hos Bøger og Papir hvor det er udstillet. 


Der var stillet en bod op vi havde rådighed over.


...Den var for lille, så vi udvidede.


Vi fik opbygget en fin bod som hurtigt trak sig opmærksomhed.


Vejret var med os. Der kom et par enkelte byger forbi, men ellers stod vi fint i solskin og kunne følge med i æblefestivalens øvrige aktiviteter.


I onsdags havde Jette en fin taske med syet efter et mønster fra AnnaKa.
Hankene er af læder og købt i den lokale strikkebutik Hos Lotte


Dorde har syet bakkeserviet efter mønster fra Bøgelund.


Søde grydelapper med muffins, syet af Lis efter et mønster fra Patchworkoasen

torsdag den 3. oktober 2019

Onsdag aften hygges der i quilteforeningen i det Gamle gasværk i Assens.
Her er lidt af det som der sysles med.


Inge er begyndt at jule med små stjerner


Dorde hygge med firkanter bliver til et lækkert slumretæppe


Ulla syer hest.


Karin juler også med søde grydelapper


Flere små firkanter får Dorte syet til et babytæppe


Lis syer æbler


Doris har også gang i et par små nisser


Dorthe fik med lidt hjælp syet en holder til koppen.

søndag den 29. september 2019

Quilteforeningen Firkløveren havde lørdag 28/9 taget imod invitationen fra Midtfynsquilterne og deltog i en rigtig hyggelig Sy-sammen lørdag på Tingagerskolen i Ringe. 
Det var dejligt at møde andre quiltere fra Fyn.
 Og der var rig mulighed for at blive inspireret. 
Der var en flot udstilling med mange fine tæpper. 
" butikkerne Pelunika og Jettes Patchwork havde flotte stande med masser af inspiration til nye projekter og små fine juleting.
Vi fik også lidt taletid, hvor vi fortalte lidt om os og hvad vi har gang i har i Assens. 
Der var stor interesse for vores tæpper og der var mange spørgsmål.
Rigtig hyggelig dag.




Der blev syet og snakket på kryds og tværs af borderne. 
Man var gode til at gå rundt og snakke og spørge ind til andres håndarbejder. 


I foreningen bliver der stadig syet æbler. her har Jette
syet fine æbler. Både hele og halve.
Mønster er fra en af Bøgerne fra forlaget Klematis.


Doris har syet æbler af  små reste-firkanter.


Vita har puslet med en lille fin fingerbold. Mønster er fra et gammelt ugeblad.


Birgit var ved at monterer et tæppe med fint broderi og patchworkstjerner.


Jette færdig med top og skal til at montere.
Mønster Quilt My Design


Hos Lis er det "gået helt i fisk".
Syet fin bordløber.
Mønster købt i Patchworkkælderen.


Randi har i sommerferien været på højskoleophold i Nr. Nissum.
Her er et af projekterne hun i frit broderi puslede med.


søndag den 22. september 2019


Quilteforeningen Firkløveren havde taget imod invitationen d. 14/9 til en bustur med Midtfynsquilterne.
Det var en rigtig dejlig dag, hvor bussen hurtigt blev fuld af ca 30 patchworkglade piger.

Da bussen var nået over Lillebælts-broen blev der holdt stop lidt uden for Kolding.
Formiddagskaffen blev nydt sammen med et rundstykke og det dejlige vejr blev nydt.

Efter kaffen gik turen til Esbjerg, hvor første stop var House of Patchwork.

Frokosten en sandwich blev spist med flot udsigt over vandet og til " De Hvide Mænd" ved Sædding strand.
Derefter gik turen til PatchworkOasen, som har flyttet butikken til Skjern. 
Her var mange ting og sager at kigge på.

Der manglede stadig at blive shoppet i en patchworkbutik. 
Sidste stop var hos Den lille Lade.
Der var også denne dag kursus, så der var trængsel i butikken.
Kaffen og kagen blev nydt i gården og snakken gik om alle de dejlige indkøb.

Det var nogle trætte piger som kom tilbage til Assens ved 20.00 tiden.

Vi glæder os til at se resultaterne af indkøbene vinteren igennem.

Her lidt billeder fra dagen.



Flot vejr.


"De Hvide Mænd" - Sædding Strand.


Så er der pause.


Ind i bussen igen.


"Det her må vi have med hjem ikke?"


Der var trængsel ved kassen.


Stof i lange baner.


Meget at kigge på.


Mange forskellige slags mellemfoer.


Ide til vaskerummet.


Mange flotte vægtæpper


Stjernevrimmel


Ny flot butik


Hov - Der sneg sig vist en abe ind.


Kaffepause ovenpå alle de indkøb.


Snakken går.



I foreningen er der også blevet syet flittigt. 
>Disse fine cube- dækkeservietter er syet af Ulla.



Små søde juletræer syet af Lis


søndag den 8. september 2019

Så er patchwork-sæsonen skudt igang.
Flot fremmøde 1. gang efter sommerferien. 
2 nye ansigter kiggede forbi.
Der var holdt sommeferie men alligevel var der blevet syet lidt forskelligt, her et par billeder fra aftenen.


Æbletæppet er lige ved at være quiltet færdigt
Der mangler kun quiltning i træerne.
Fik en lille snak om hvordan/hvor quiltningen skulle være.
Godt med sparring.


Doris har syet fine dækkeservietter med æbler. 
Måske en præmie i konkurrencen?


Birgit viste dette flotte tæppe hun har puslet med i ferien.


Jette har syet et kravle-/tumletæppe i dejlige farver.

Husk at melde dig på til sysammen lørdagen hos Midtfynsquilterne,
 hvis du skal med. 
Opslag hænger i foreningen.