torsdag den 13. juni 2019

12/6 - 2019
Lige en ekstra hyggesyning hos Lis inden sommerferien.



Æbletæppet fik syet kant på og mangler kun lige den sidste finish,
 inden det er klar til konkurrencen på Æblefestivalen i oktober.

Ulla har syet små fine æbler til pynt rundt i butikkerne.

Hvor er det kreative og flittige medlemmer.
Dorde havde arvet en kasse med firkanter. I en af dem var der også til en fin brødserviet.


Doris har syet små fine rygsække.


Hvor er det hyggeligt at være på besøg rundt omkring hos medlemmerne.
Altid fint pyntet op med patchwork. 
Jeg blev da helt inspireret.
Selv om det er længe siden tingene er syet,
 og har været vist frem, er det altid nyt for nogen.
Her er det en frisk sommerdug med blomster og buet afsluttende kant.


Pude i flotte brændte farver


Tak for en hyggelig aften. 
Nu gælder det LYØ-turen på lørdag sammen med Midtfyns-quilterne 
Vi glæder os og håber på flot vejr.


onsdag den 5. juni 2019


En af pigerne fra Quilteforeningen Firkløveren har her i Maj været på Nordfyns Højskole med underviser Karin Østergård.
Der var den sidste dag udstilling, og flere af foreningens medlemmer benyttede sig af dette og kørte til Nordfyn og så udstillingen.

Er et par billeder fra dagen.

Der var syet mange fine ting.


Der var lavet en fin udstilling. 


B.la. var der en af kursisterne som havde et rigtig smart sybord med.
Sådan et står vist nu øverst på ønskesedlen,
 hos flere af Quilteforeningens medlemmer.......


Birgit havde den sidste sy aften inviteret til fødselsdag og hyggesyning. 
Vi blev enige om den aften at vi slet ikke var klar til at holde sommerferie, 
så hold øje med din mail..........





torsdag den 23. maj 2019

Æble tæppet blev riet sammen, og skal nu quiltet på maskine. 
Bliver rigtig flot.


Karin har syet et baby-tæppe med ugler.
Syet af stofrester fra lageret.
Mønsteret er et AnnaKa mønster.


Lis har købt mønster hos Den Lille Lade til denne smarte taske.


Doris har syet æbler til grenene som skal pynte i byens butikker.
Mønsteret har hun fundet i et amerikansk blad.

Skal du sy æbler i sommerferien?


tirsdag den 21. maj 2019

Der bliver syet flittigt på Æbletæppet.
Top blev færdig, så nu skal det bare monteres og quiltes. 

HUSK  ritråd, synål og quiltetråd til næste gang, 
så kan det da hurtigt blive quiltet.😊


Ulla har kigget i nogle af de kasserede bladde som var i foreningen. 
Her fandt hun mønster på Sunbonnet Sue.
Syet til en fin pude.
Mønster på løber er fra 


Karin har surfet på nettet og fundet dette mønster på pinterest.


Doris har også kigget i nogle af de gamle amerikanske blade, 
hun fandt mønster til 6 dækkeservietter. 
Stoffet er fra restekassen.


Så er der lige en lille EFTERLYSNING.

Doris har forelsket sig i et mønster fra de kasserede Quilters Newsletter.

I et af bladene var en bom som hedder "Antique Rose Sampler".
Doris har kun 1. del og mangler resten.
Har du nogle af bladene derhjemme?
Det er Quilters Newsletter fra

December 2001, 
Januar 2002 og 
Februar 2002



onsdag den 1. maj 2019


                                 Billeder fra Quilteforeningen Firkløverens 20 års jubilæum
                                                                  1. Maj 2019


Fint pyntet bord bød velkommen.


Der blev kigget lidt på de medbragte ting, medens der blev skålet i lidt bobler.


Lækkert mad fra Kjær´s Køkken.


Skål......


Medlemmerne var blevet opfordret til at tage noget patchwork med,
 som var det første de havde syet, noget som betød meget for dem, 
eller noget de det som fik dem igang. 
Efter maden fortalte hvert medlem sin lille anekdote om den medbragte ting.


Her billeder af nogle af de medbragte ting.



Sjovt med historierne som var tilknyttet patchworktingen.


Også sjovt at høre fortællingen om foreningens start, 
og hvad der var sket af ting i foreningen.


Flere fine ting. 


Flotte fugle og flotte farver.


Fest-tøj syet i patchwork.


En lille nisse-historie.


6 af medlemmerne havde været med fra foreningens start.


Så var der kransekage til kaffen. 
Tak for en dejlig aften. 

Ses til syning i Maj.


lørdag den 27. april 2019


General forsamling i Quilteforeningen Firkløveren.

Referat af generalforsamling bliver sendt på mail.

    

De gode ideer kommer gerne I sidste øjeblik……

Vi i bestyrelsen har snakket om at det kunne være sjovt, 
hvis du tager lidt patchwork med til jubilæumsaftenen, 
der kunne pynte på de små borde.

-        Det kunne være dit første patchwork

-        Dit svendestykke.

-        Noget patchwork som har drillet

-        Noget du har fået

-        Patchwork som du er stolt af

-        Eller bare patchwork som fortæller en historie.

Så tænkte vi, at i løbet af aftenen kunne hvert medlem fortælle lidt/præsenterer deres patchwork, 
og fortælle hvordan de kom i gang og hvornår.

Var så hyggeligt da snakken gik med fine historier da vi havde generalforsamling.

Du har sikkert et eller andet du kan tage med. 
Stort eller småt.

Eller bare den gode historie.








Inge T havde lidt rester af "flyvende gæs" tilbage fra tæppet hun syede, 
det blev til 3 matchende puder.



Jette B. har syet dette tæppe af hexagon i blå nuancer.Rester fra "lageret" og gamle skjorte og kjole stoffer i bomuld. 
I midten af tæppet er færdigkøbt motiv quiltet og passer fint ind i de blå farver.
Motiv stof er set hos Bøgelund Patchwork.


Dorde har syet, 3 små æbler, som skal bruges til æblefestivalen.
Så hvis du kommer til at kede dig i sommerferien, så find nogle æblemønstre i gemmerne og sy et par stykker, der kan bruges ved konkurrencen. 


Karin D. har syet denne søde jordbær brik. 
Applikeret på maskine med rå kanter.


Karin D. havde også sit "Harmoni" tæppe med. 
Syet for mange år siden i foreningen, hvor flere medlemmer syede et tæppe.
Har været udstillet i Aulby til Quiltefestival. 
Designet af Karina og Maria.

torsdag den 11. april 2019

Dorthe E. begyndte på puder da der var Marathonsyning på Helnæs.
De er blevet færdige. 
Inspirationen til puderne kom på quilt Rally hos Bøgelund, hvor Karina Sloth Hansen
 demonstrede teknikken interleave.

Sjovt og spændende projekt.


Lige en lille reminder til tidligere sendt invitation.

Skal du med på Lyø turen 15.juni????

 Giv venligst besked til en fra bestyrelsen ved generalforsamlingen.
 Og betal ved tilmeldning.
Det er ikke mange som har skrevet sig på listen.

Hurtig tilbagemelding, da der skal reserveres plads på færgen.
En rigtig hyggelig dag sammen med andre quiltere.  

Generalforsamlingen er 24/4 kl 19. 
Da der som tidligere er meldt ud,
 er generalforsamlingen nok hurtigt ovre, så tag sytøj med du kan hygge med bagefter.
Eller du kan sy lidt på æbletæppet.



Der blev syet flittigt på æbletæppet i onsdags.


Der blev puslet og sat sammen.
Bliver så fint efterhånden som det fælles arbejde skrider frem, 
og ri tråde bliver fjernet.