fredag den 23. marts 2018


Denne teknink med rester har der været snakket en del om i foreningen. 
Der kom et forslag om at tage det op som projekt til helnæs-Maraton, for dem som har lyst.
Her er det Randi som er tyvstartet....



Inge P. er i gang med japansk foldeteknik og fine gamle blonder.
Disse skal ende op som motiv på en pude.




Inge T. begyndte på dette tæppe sidste år foreningen var til Helnæs Maraton.
Vi havde tidligere på året været på et besøg på Bankegården i Jordløse hvor Inge købte en "trekant´s lineal".
Stofferne Inge har brugt er købt på nettet.
Søg på Rohms Magasin der er mange skønne stoffer. 


heidi haf for længe siden syet en lille snart taske i en lækker størrelse. 
På indersiden af tasken er små lommer til telefon og pung og nøgler, 
så de ikke forsvinder i taskens dyb.
Mønsteret med hjerterne er fra Quilt My Design.



Ulla har lavet et fint lille billed af Sun Bonnet Sue.


Karin er ved at sy BOM 2016 med fuglehuse fra Quilt My Design 


Randi syer på en pude.
Mønster og stoffer er Kaffe Fassett.


Lis købte i Patchwork Oasen dette fine mønster:
"La vie est belle.".
Bliver til et fint tæppe i dejlige farver. 
Denne blok er nr. 15 ud af 25.

lørdag den 17. marts 2018

Hyggelig dag i Doris´s sommerhus 17/3
Der blev startet blidt op med morgenmad kl. 9.00


Så var det ellers igang....
Øhhh... møller hvordan var det nu det var...
Synes der mangler lidt for at det passer...



Endelig blev det frokost-tid, trængte til lidt at klare hjernen med.



Så var det ellers igang igen....
Lidt koldt til gåture, så der blev slidt på nålene....


Doris og Else klarer opvasken.😊


Her er lidt af det som der blev arbejdet på. 
Her er starten på et amish-tæppe med flotte blomster.



Møllerne tager form, godt der var så mange kloge sy-piger samlet....., 
og hurra for google.


Her er det en blok fra et andet ophæng der arbejdes på. 


Her er en and ved at være på vingerne.


Og dækkeservietter bliver quiltet......


Serviet er ved at være klar til at pynte ved kaffen.


En lille gardist i en solstråle.


Der blev afsluttet med lækre tærter og salat, til dessert æblekage. 
Godt trætte piger siger tak for en dejlig dag. 
Håber vi ses igen næste år.......

torsdag den 15. marts 2018


Der er gang i foreningen, flittige piger. 
Her er lidt af de nyeste produktioner, til inspiration.


Flot juleophæng syet af Randi. Mønsteret er fra Bøgelund. 
Stoffer er fra Randi´s "lager"


Engel som ophæng. 
Fra samme serie fra Bøgelund.
Også syet af Randi


Ophæng med juletræ. 
Også syet af Randi efter et mønster fra Bøgelund Patchwork.



En lille fin påske høne. syet af Vita. 
Mon den lægger et par æg inden påske?
Mønster er købt hos Jettes Patchwork, og er sørup design.


Inge T. har denne vinter været med på kursus hos Bøgelund. 
Kursister har lært forskellige teknikker vinteren igennem. 
Inge har syet dem sammen til dette fine væg-ophæng. 
Stof er Inges egne rester. 
De fleste grønne/pink rester er fra tæppet de syede sidste år,
på kurset hos Bøgelund.


Inge T. har også syet små dækkeservietter af et panel fra Bøgelund. 
Inge fandt stof til bagbeklædning, 
som passede til motivet på panelet. 

fredag den 9. marts 2018


Randi har syet disse smukke iris.
Syet som stamps/paper piecing.
Mønsteret hedder IRIS GARDEN og det færdige mål er 23x30.
Designet af Ellen Bahring Sullivan 1993


En pude fra kurset i stamps-syning er blevet færdig.
Spændende at se om der i den kommende sæson bliver lavet flotte "stamps-ting".
Det er nogle rigtig flotte puder som blev syet på kurset.


Dorthe har syet navne-skilte til eleverne som om kort tid er færdige med deres praktik på Bofællesskabet Skelvej.


Så er det i weekenden lørdag d. 17/3 der er sommerhussyning.
Vi mødes kl 9 i Doris´s sommerhus. 
Se program i foreningen og listen som er hængt op,
  med info om hvad vi hver især skal have med til hygge.
Efter vejrudsigten skulle det jo blive forår i weekenden, så det glæder vi os til. 

tirsdag den 6. marts 2018

Uhhhh.....sekretæren har vist holdt fri.....
 Jeg troede jeg havde fået lagt billeder ind........ 
Undskyld.
Her er lige lidt inspiration og billeder af flere færdige puder fra kurset. 
Hvor er det sjovt at se så forskellige de er blevet, selv om det er samme mønster som er brugt. 
Er mønster fra Patchworkoasen.



Randi har været på et broderikursus på Hørvævsmuseet
Der blev lært forskellige teknikker. 
F.eks syede Randi disse fine knapper som kan bruges til mange sjove ting.


Randi har også syet disse 4 dækkeservietter. 
Mønsteret er fundet på nettet for længe siden, og var et gratis mønster. 
Der ligger mange fine mønstre gemt på nettet. 


Karin H. har syet en hætte til sin stempelkande så kaffen kan holde sig varm.
Mønsteret er eget design og rester fra gemmerne. 
Her er billeder set fra begge sider af hætten.



torsdag den 22. februar 2018



Inge T. har deltaget i kursus hos Bøgelund. 
Denne sæson har de lært forskellige teknikker, som så til sidst er samlet til forskellige  projekter. 
Det kan være puder, tæpper eller f.eks grydelapper. 
Inge har samlet til dette fine tæppe.


Der blev også fremvist lidt flere puder fra kursusaftenen i stamps/paper piecing.
Samme motiv fra Patchworkoasen i Skjern, men alligevel meget forskellige puder. 


Randi har syet disse fine grydelapper med små kyllinger/høns. 
De er syet som stamps efter et mønster fra KHC-Design, 
købt hos Sy og Rens i Sorø
Også her er der et eksempel på hvor forskellig det samme mønster kan tage sig ud, 
blot ved at vælge forskellige stoffer. 
Her har Randi leget med tern og striber. 




torsdag den 15. februar 2018

!4. Februar havde Quilteforeningen Firkløveren besøg af 5 piger fra Midtfynsquilterne.
Det var en rigtig hyggelig og inspirerende aften.
Pigerne fra Midtfyn kom med mange gode input til kommende arrangementer vi kan være en del af, og det var sjovt at se hvad de arbejde med. 
Fik også en god snak om hvordan det var at starte op som en ny forening, de havde været igennem de samme ting som os, sjovt at udveksle erfaringer. 


Snakken gik lystigt


Nogle af pigene kendte hinanden i forvejen fra Efterårets kursus på Askov.


Puder fra sidste uges kursus var blevet færdige. 


Sjovt at se hvor forskellige og fine de var blevet.




Jette har her syet er en bakkeserviet til en Trip-trap bakke,
 af Randi´s kasserede firkanter. 
Pingvinerne som er syet på midten af servietten er et mønster fra Quilt My Design, og har været bragt i bladet Quilt.dk nr. 3/2017



En af quiltepigerne fra Midtfyn havde været på Helnæs og der købt en reste-pose med japanske stoffer. 
Det var der blevet disse 2 fine tasker ud af.
Kender du stofferne Randi? 😊





Så blev det tid til en kop kaffe og kage.


Helnæstæppet tager så småt form........


Midtfynsquilterne havde fine navneskilte på. 

Måske det var en ide at vi også syede fine navneskilte med en flot grøn firkløver på.
Så kunne de luftes når vi f.eks er på tur, træf eller udflugter?
Hvad siger i.......?

Tak til Midtfynsquilterne for en dejlig, hyggelig og inspirerende aften.


For dem der skal med i sommerhus 17/3 er der hængt en seddel op i foreningen, hvor der er sat forskelligt på til fælles frokost til hver enkelt person,
Kig hvad du skal have med, og ellers kan der byttes indbyrdes.